Growth Marketing-konsulent med fokus på konvertering
Er du Knowits nye knivskarpe marketingkonsulent, der skal hjælpe os med at gøre Knowit til et førende brand blandt IT-konsulentvirksomheder og bureauer?
Hos Knowit søger vi en knivskarp marketingkonsulent, der kan hjælpe os med at udvikle Danmarks bedste marketingfunktion – og bidrage til ambitionen om at gøre Knowit til et førende brand blandt IT-konsulentvirksomheder og bureauer.
I rollen som Growth Marketing-konsulent er din fornemmeste opgave at konvertere opmærksomhed til forretningsmuligheder. Du kommer til at arbejde med marketing som en integreret del af vores sales funnel, og din succes vil blive målt på antallet og kvaliteten af de leads, du er medskaber på.
Helt konkret skal du yde marketingtaktisk rådgivning til vores serviceområder og eksekvere kampagner og events, der både rammer og resonerer i målgrupperne. Samtidig skal du løbende understøtte produktionen af go-to-market-materialer samt udvikle tekster og indhold til events, cases, blogposts, web, whitepapers og pressemeddelelser.
Du vil være en del af Brand- & Marketingteamet og have et tæt samarbejde med både vores Business Unit Directors og vores kommercielle afdeling.
Dine ansvarsområder bliver...
- Eksekvering af års- og halvårsplaner i tæt samarbejde med vores Business Unit Directors, herunder prioritering i forhold til salgspotentialer.
- Udvikling og eksekvering af go-to-market aktiviteter for vores offerings.
- Produktion og publicering af tekster, materialer og content i høj kvalitet – i tæt samarbejde med dine kolleger i marketingteamet.
- Samarbejde med salgsteamet omkring overlevering og opfølgning på leads.
- Koordinering og praktisk gennemførelse af aktiviteter som fx webinarer, seminarer, executive dinners, direct marketing-kampagner mv.
- At sørge for at alle materialer og aktiviteter bidrager til manifesteringen af Knowits brand i Danmark.
Vi forestiller os, at du...
- Har minimum 5+ års erfaring i en marketing rolle – ideelt set fra en B2B-kontekst inden for IT, digital eller rådgivning.
- Er selvstændig og selvsikker i din marketingfaglighed, så du kan dele ud af den.
- Har en udadvendt og kommunikerende personlighed.
- Sætter en ære i eksekvering og har styr på detaljerne i gennemførelsen af kampagner og aktiviteter.
- Har erfaring med lead-generering via webinarer, seminarer og kampagner med CTA.
- Er drevet af data og har erfaring med HubSpot eller andre CRM-systemer, herunder direct/permission marketing.
- Har erfaring med content produktion og kan formidle fagligt indhold på en levende måde til vores målgrupper. Med andre ord er det et krav, at du er godt skrivende samt har øje for det grafiske layout.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Frihed til at forme din hverdag, rolle og karriere i en af landets mest ambitiøse digitale konsulentvirksomheder.
- Et passioneret team af kollegaer, der elsker at inspirere hinanden.
- En kultur, hvor der er plads til både professionalisme og personlighed – og hvor vi fejrer hinandens forskelligheder.
Deadline for ansøgning er mandag d. 5. maj 2025. Vi inviterer løbende kandidater til en snak, så tøv endelig ikke med at søge. Processen forventes afsluttet inden udgangen af juni. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Morten Holst, Head of Brand ved at skrive til morten.holst@knowit.dk.
Om Knowit
Vi arbejder for at skabe en bæredygtig digital fremtid med fokus på samspillet mellem mennesker og teknologi. Til gavn for virksomheder, borgere, samfundet og klimaet.
Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi, når vi skaber digitale løsninger i samarbejde med ambitiøse virksomheder og offentlige organisationer. Vi rådgiver, designer, udvikler, opfinder, drifter, supporterer og uddanner. Alt sammen på et fundament af ansvarlighed, transparens og innovation.
I Norden er vi ca. 4000 digitale eksperter, hvoraf godt 300 er baseret i Danmark på kontorer i København, Aarhus, Viby J og Aalborg. Vi er mennesker, af alle typer og slags, der er forbundet af et nordisk mindset og en fælles vision om at være ”makers of a sustainable future”.
- Locations
- Aarhus, København
About Knowit Denmark
Knowit is a consultancy firm that helps companies and people succeed in the digital transformation. Every day, millions of people use the solutions we have created. With 3,900 employees mainly in the Nordic countries, but also in operations in Germany and Poland, we work with clients and partners to develop innovative solutions that contribute to a sustainable and humane society.
Growth Marketing-konsulent med fokus på konvertering
Er du Knowits nye knivskarpe marketingkonsulent, der skal hjælpe os med at gøre Knowit til et førende brand blandt IT-konsulentvirksomheder og bureauer?
Loading application form