Vil du være med til at bygge fremtidens dataløsninger?
Vi søger erfarne seniorkonsulenter, som vil være med til at vækste vores forretning inden for data, analytics og AI.
Hos Knowit Solutions Danmark oplever vi stærk fremgang og øget efterspørgsel fra både private og offentlige kunder. Derfor leder vi efter senior- eller principalprofiler, der ikke blot kan levere høj kvalitet – men som også brænder for at sætte retning, skabe relationer og udvikle forretning.
Kundeværdi først – og altid lidt mere end forventet
Vores mål er ikke at være størst eller mest synlige – men at være dem, der gør størst forskel for kunderne. Vi vokser, fordi vi insisterer på at levere den højeste mulige værdi i hvert eneste projekt – og fordi vi tør strække os ud over standardformlerne for at finde de løsninger, der virkelig rykker.
Vores tilgang bygger på tre grundprincipper:
- Fagligt lederskab
Vi står stærkt i Python og SQL og arbejder dybt med moderne datateknologier. Alle i teamet har en specialisering i én eller flere af de store hyperscalers (Azure, AWS eller Google) – og vi udvikler os konstant. - Teknologisk frihed
Vi vælger det, der virker bedst. Det betyder, at vi lige nu oplever momentum på on-prem og open source-løsninger som Delta Lake, Spark, dbt og Kubernetes – samtidig med at vi har tætte samarbejder med AWS, Azure og Databricks. - Tillid og autonomi
Du får stor frihed til at forme din egen rolle – vælge projekter, teknologier og kundetyper. Hos os er ansvar ikke noget man får – det er noget man tager. Og det bakkes op af tillid, sparring og ambitioner.
Højt fagligt niveau – med plads til læring
Hos os går høj faglighed og hjælpsomhed hånd i hånd.
Vi arbejder med komplekse løsninger og stiller store krav til os selv og hinanden – men vi tror ikke på solohelte. I stedet dyrker vi en kultur, hvor vi spiller hinanden gode, deler viden og løfter i flok.
Vi ansætter de bedste, men vi forventer ikke, at du kan alt fra start. Til gengæld skal du være nysgerrig, ambitiøs og klar til at lære – både fra dine kolleger og fra vores kunder.
Hvem er du?
Du har formentlig en konsulentbaggrund – eller erfaring som intern specialist, der har siddet tæt på forretningen. Det vigtigste er, at du:
- Kan favne flere roller – fra strategisk rådgiver til arkitekt og hands-on implementator.
- Har solid erfaring med dataplatforme, ingestion/transformation pipelines og modellering – gerne i et hybridt landskab (cloud + on-prem).
- Har teknisk dybde, men også blik for forretningsværdi og kundeimpact.
- Elsker at sparre, udfordre og lære fra dig – både internt og eksternt.
- Gerne har erfaring med fx Spark, dbt, Delta Lake, Kubernetes, Terraform eller lignende teknologier.
Din rolle
Du vil typisk arbejde med at:
- Designe og implementere moderne dataplatforme (cloud, on-prem eller hybrid).
- Indgå både som arkitekt og hands-on specialist i leverancer.
- Drive POCs og være trusted advisor i transformationsprojekter.
- Være med til at udvide Knowits faglige fodaftryk – fx via konferencer, artikler eller netværk.
- (Hvis du har lyst): Bidrage til salgsdialoger og partnerskaber.
Hvorfor Knowit?
Hos os får du:
- Et konsulentliv med plads til livet – fleksibilitet, tillid og balance er ikke bare buzzwords.
- En lille, men stærkt voksende afdeling, hvor du får stor indflydelse på retning, kunder og kompetenceopbygning.
- Mulighed for at sætte dit personlige præg på Knowits fremtid inden for data og AI.
- Adgang til store kunder, dybe samarbejder med hyperscalers – og et nordisk netværk af specialister.
Om os
Vi er Knowit. Med et nordisk mindset og visionen Making a sustainable & humane society er vi en konsulentvirksomhed, der hjælper såvel private som offentlige organisationer med alle led i deres digitale transformation. Med vores high performance udviklingsteams er vi vores kunders pålidelige og innovative samarbejds- og udviklingspartner.
Vi har 4.000 kolleger, heraf 300 i Danmark. Med vores lange erfaring og indgående kendskab til high end-teknologier bidrager vi til at fremtidssikre vores kunders forretning.
Knowit er en tempofyldt, sjov og inspirerende arbejdsplads. Vi har flere forretningsområder med hver vores unikke kompetencer, men vores tilgang er den samme; vi hjælper hinanden, og vi hjælper vores kunder.
Og vi ønsker kollegaer, der har lyst til at gøre en forskel.
Vil du være med?
Vi glæder os meget til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til Mads Bengtson på tlf. 51 39 31 55 eller mads.bengtson@knowit.dk.
- Department
- Data & Analytics
- Locations
- København

Colleagues
About Knowit Denmark
Knowit is a consultancy firm that helps companies and people succeed in the digital transformation. Every day, millions of people use the solutions we have created. With 3,900 employees mainly in the Nordic countries, but also in operations in Germany and Poland, we work with clients and partners to develop innovative solutions that contribute to a sustainable and humane society.